Nu har jeg endelig kunnet tage mig sammen og været herinde og lure lidt......lysten har ikke været der, da jeg i sidste mdr. mistede min mor....så føleserne har været oppe og vende i ALLE retninger...og overskuddet har absolut ikke været stort.
Nu skal den forbandende følese af at være helt alene uden forældre i en alder af 41 lige synke ind....og så alle de praktiske ting der skal ordnes indimellem og alt tager fu......meget tid!! øv øv øv !!!
lidt fra Nørrebro hvor verden føles fuldstændigt som vejret udenfor, gråt og kedeligt og slet ikke værd at tale om.
Åh for pokker Linda. Du får min dybeste medfølelse. Der er ikke noget at sige til at følelserne raser rundt i dig. Det er nok meget naturligt, men ikke spor morsomt. KÆMPE kram din vej...
Linda min dybeste medfølelse til dig. Jeg kan godt forstå du føler kaos og uvejr i dit sind og krop.
Pas nu på dig selv så godt som man nu kan i sådan en situation
Mange knus
Kæreste Linda.
Føler med dig, har selv været det igennem. Så jeg ved hvor svært du må ha det. Så jeg sender dig et kæmpe kram og vil tænke meget på dig. Du er velkommen til at ringe hvis du har behov for at snakke.
Jeg kondolere.. jeg vil ikke sidde og sige jeg ved hvor svært du har det, for jeg kan ikke relatere til det skønt jeg heller ingen forældre har. Jeg kan ikke forestille mig at miste en som er så stor en del af ens liv, det er kun naturligt du reagere på det.
Jeg håber du kommer igennem det og det kan gøre dig stærkere og du kan mindes din mor med glæde og ikke tårer!
Tusind tak for jeres søde ord/tanker og kram......det er bare skide svært i øjeblikket og endnu værre er det at vi har boet dør om dør....at gå den samme vej hver dag og se på en d'ør som du ved ikke bliver åbnet mere....puha....den er svær....
Ved godt jeg når til de dage der også bringer glæde og minder frem...og gudskelov for min elskede mand og dejlige nære venner....
Kære Linda.
Jeg føler med dig.. Ved hvor svært det er.. Og du har ret - det er alt for tidligt at blive "ladt alene"... Jeg tænker selv tit de tanker.. "Der er så lang tid tilbage af mit liv - og jeg skal savne hver dag"....
Og hvor gør det ondt.
Men med tiden bliver det bedre.. Man lærer at leve med savnet og smerten..
Sender mange positive tanker tid dig... Det er en svær tid - giv dig selv tid - og pas på dig selv..
